Filmen Psycho

Indholdsfortegnelse

1. Indledning 1

1.1 Problemomrеde 1

1.2 Hovedspшrgsmеl 1

1.3 Opbygning 1

2. Teoretisk ramme 3

2.1 Semiologi og filmanalyse 3

2.2 Psykoanalyse og filmanalyse 5

2.3 Det samlede perspektiv 5

3. Analyse 7

3.1 Filmens komposition 7

3.2 Kontorscenen 8

3.3 Dagligstuescenen 9

3.4 Lurescenen 11

3.5 Mordscenen 12

4. Strukturer og temaer i "Psycho" 13

4.1 Шjet 13

4.2 Psykose og шdipale problemer 14

4.3 Psykoanalytiske begreber 15

4.4 Moren 16

4.5 Skyld 17

4.6 Kvindelighed 17

4.7 Dшden 18

5. Konklusion 19

Litteraturliste 20

1. Indledning

1.1 Problemomrеde

Med Hitchcocks film som givet overordnet problemomrеde har jeg vжret i tvivl om det specifikke valg af film og teoretisk tilgang til denne opgave. Filmanalyse er et relativt nyt omrеde for mig; selvom jeg har beskжftiget mig en del med teateranalyse er der mange aspekter ved filmanalyse, der har vжret ny viden.

Jeg overvejede lжnge at gе utraditionelle veje bеde i valget af film og teoretisk tilgang. Jeg havde udset mig "Rebecca" og queer theory, men kom frem til, at jeg savnede den helt grundlжggende filmteoretiske viden og tradition som grundlag for at kunne gе sеdanne mere eller mindre utraditionelle veje. Jeg har derfor skrevet en opgave, hvis mеl har vжret at prжsentere og beskrive grundlжggende aspekter inden for Hitchcocks filmunivers og filmanalyse generelt. Med udgangspunkt i et kombineret semiologisk-psykoanalytisk perspektiv analyserer jeg udvalgte scener og overordnede temaer i "Psycho".

1.2 Hovedspшrgsmеl

Da jeg fagligt har rod i teatervidenskaben, har jeg fundet det naturligt at tage mit udgangspunkt i semiologien. Inspireret af kursets fokus pе psykoanalytisk filmanalyse har jeg valgt at lжne mig op ad Christian Metz og den brede analytiske tilgang, han plжderer for. Et sеdant semiologisk-psykoanalytisk perspektiv giver mulighed for at inddrage sеvel tegn og strukturer som symboler og temaer i analysen.

Opgavens hovedspшrgsmеl kommer pе den baggrund til at lyde:

Hvilke tegn, strukturer, symboler og temaer kommer til udtryk i "Psycho", hvis man anlжgger et kombineret semiologisk-psykoanalytisk tolkningsperspektiv?

Der er sеledes grundlжggende tale om en beskrivende opgave.

1.3 Opbygning

Jeg har valgt at strukturere opgaven pе den mеde, at jeg indledningsvist relativt kort prжsenterer den teoretiske tilgang. Jeg beskriver det semiologiske-psykoanalytiske perspektiv som en samlet tilgang og beholder dette samlede blik opgaven igennem.

Den absolutte hovedvжgt i opgaven ligger i analysen af tegn, symboler og temaer. Jeg har dels valgt fire scener ud, som jeg koncentrerer mig om i kapitel 3, og dels har jeg udvalgt en rжkke strukturer og temaer, jeg efterfшlgende i kapitel 4 diskuterer.

2. Teoretisk ramme

2.1 Semiologi og filmanalyse

Semiotik er tegnlжre. Grundlжggende kan vi forstе et tegn som noget, der stеr for noget andet. Som teoretisk refleksion over forskellige typer af tegn, og tolkningen af disse, gеr semiotikken tilbage til antikken. Som en decideret interpretativ videnskab fеr semiotikken fшrst betydning i det 20. еrhundrede .

En vжsentlig forskel pе den antikke og den moderne tegnlжre er, at antikkens tegnbegreb fшrst og fremmest omfattede tegn pе noget (sеsom et ansigtsudtryk som tegn pе smerte), og ikke tegn for noget. Ord og billeder udgjorde grundlжggende ikke tegn. I lшbet af senmiddelalderen og renжssancen inddrages billeder pе lister over tegn, og i 1600-tallet er ord og billeder fuldt inddraget som tegn pе lige fod med antikkens spor, beviser, indicier, varsler, kendemжrker og symptomer. Dette er udgangspunktet for den semiotiske videnskab, der fшrst bliver egentlig formuleret 200 еr senere.

Det var Peirce, der i slutningen af 1800-tallet systematiserede den semiotiske tegnlжre, og via inddragelsen af ord og billeder var der еbnet op for en kompleks og omfattende tegn- og tolkningslжre. Peirces underdelinger af tegnbegrebet, eksempelvis i indeks, ikon og symbol, skal jeg ikke komme nжrmere ind pе, men blot konstatere, at disse begrebers afgrжnsninger ikke er klare, og at tegnsystemerne opererer pе flere niveauer.

En vжsentlig pointe ved Peirces tegnlжre er den, at tegnet kun stеr for noget andet i en bestemt henseende; det fokuserer pе noget bestemt, trжkker noget sжrligt frem. Ydermere stеr tegnet ikke for noget i sig selv - for at fе en betydning krжves en menneskelig bevidsthed.

Tegnlжren fik dog ogsе en fremtrжdende plads inden for den sproglige strukturalisme, som den udviklede sig fra 1960'erne. Forstеelsen af tegnet er her lidt anderledes, hvis vi tager udgangspunkt i den tegnlжre, Saussure stod for og benжvnte semiologi. Semiologien skulle undersшge de love, som tegnene fulgte. Saussure skelner mellem et tegns udtryk og indhold, og med udgangspunkt i sproget er der tale om йt udtryk og йt indhold; for Saussure er ordet, forstеet som et tegn, bеde lyden og den betydning, ordet har. Dette er en markant anderledes opfattelse af tegnet end den, vi mшder hos Peirce, hvor tegnet, f.eks. et ord, er noget der henviser til noget andet, en referent, som ikke er en del af tegnet. Referenten er som sеdan noget ude i verden. Pointen er, Saussure ikke interesserer sig for verden udenfor. Betydningsindholdet