Orebjerg Enge

Indholdsfortegnelse

Indledning        

Præsentation af pladsen        

Tragtbægerkulturen og systemgravsanlæg        

erminologi        

Funktion og tolkninger        

Definition og kriterier        

Madsens nye ideer og systemgravsprocessen        

Metode        

Anlæggene på Orebjerg Enge        

Keramikken fra Orebjerg Enge        

Øvrige genstandsmaterialet        

Metodiske overvejelser        

Registrering af keramikken        

Kildekritik        

Analyse af keramikken fra Orebjerg Enge        

Datering        

Virumstilen        

Troldebjergstilen        

Klintebakkestilen        

Sammenlagt for keramikken        

Statistisk analyse af mønsterelementer og teknik        

Mønsterelementer og teknikker        

Keramikkens kontekst        

Karakteren af keramikken        

Keramikken kompleksitet        

Destruktionsgraden        

Skårtyper        

Diskussion        

konklusion        

Resume        

Litteratur        

Bilag        

1. Indledning

Flint mines, økser slibes og træer væltes. Pisken svinges, jorden pløjes og marker såes.

I fjerde årtusinde før kristus ses i det nuværende Danmark en langsom ændring af landskabet i takt med at landbruget for alvor etableres. Dette sætter ikke kun dybe rødder i jorden, men også i de mennesker som betræder og lever på den. En ny økonomi, en ny kultur og nye netwærk opstår.

Mennesker lever, mennesker dør og megalitter rejses som værn om døde og de levendes ret til jorden. Mellem megalitterne og landsbyerne, mellem levende og døde, og mellem åerne, fjorderne og bakkerne, der rejses prægtige anlæg som vidner om den betydning det rituelle liv fik menneskerne. Det er i forbindelse med anlæggelsen af Gørløse Omfartsvej, og fremkomsten af netop sådan et anlæg, at denne opgave har sit udganspunkt. Siden de mange fund og publikationer af disse anlæg i 1970’erne og deres efterfølgende videnskabelige debatter i 1980’erne, er der i de sidste tre årtier kommet mange nye pladser til, og gamle pladser er blevet genopdaget og genfortolket. Det har sat gang i debatten og åbnet for nye muligheder og tolkningsforslag. Mit bidrag til debatten fik jeg igennem Hillerød Museum, ved at få afgang til genstandsmaterialet fra et nyligt udgravet systemgravsanlæg nær Gørløse ved navn Orebjerg Enge, som igennen den tilgænglige empiri vil blive inddrage i diskussionen omkring hvordan et ”Sarupanlæg” skal defineres og måske fortolkes. Med udgangspunkt i en analyse af genstandsmaterialet, de tilgængelige profiltegninger, beskrivelser af anlæg m.m. vil jeg se nærmere på den interne struktur af de systemgrave, som udgør de på nuværende tidspunkt afdækkede dele af systemgravsanlægget. Min vinkel på opgaven tager i særdeleshed afsæt i Torstens Madsens artikler omkring Alstrup og de spørgsmål den åbner op for.  Den hidtidige forskning vil blive præsenteret, og de teorier og modeller, der har været fremsat omkring definationer og tolkninger af disse anlæg, vil blive kritisk gennemgået, for til sidst med udgangspunkt i dataen fra Orebjerg Enge, at inddrage denne plads i diskussionen.

Det skal nævnes, at det endnu er uklart hvorvidt Orebjerg Enge skal betegnes som værende et systemgravsanlæg. Denne problematik har i vores bachelorgruppe været varetaget af Jacob Clausen, som bl.a. har set på pladsens topografiske placering i henhold til, hvad man vil forvente af et systemgravsanlæg. Dog vil  Orebjerg Enge som udgangspunkt for min opgave være klassificeret som et systemgravsanlæg, selvom jeg igennem analysen af det keramiske materiale også vil komme ind på denne problematik og diskutere anlæggenes funktion.

1. Præsentation af pladsen

Folkemuseet der efter museumsfusionen kom til at høre under Museum Nordsjælland, gennemførte i 2010 først prøvegravning og siden en regulær udgravning af Orebjerg Enge i forbindelse med anlæggelsen af Gørløse Omfartsvej ved Gørløse sydvest for Hillerød. Udgravningen omfattede et område på ca. 5.000 kvadratmeter og blotlagde en mængde fortidsanlæg, hvoraf en del af disse i deres karakter af systemgrave og palisaderækker, blev tolket som værende et systemgravsanlæg. Det er dog kun den vestlige del af det formodede anlæg, som blev udgravet og man forventer at anlægget forsætter ind under den nærliggende mark mod øst (Albek & Merkyte 2010). Udgravningsmetoden forgik ved afrømning med gravemaskine i flere lag. De fundrige lag og anlæg blev efterfølgende manuelt udgravet med ske og skovl i kvadratmeter, for derefter at blive soldet igennem 4 mm net. Man havde prøvet at udgrave lagene i singlekontekst, men dette måtte opgives og flere af lagene blev herved slået sammen (Enghoff 2011).  Fundne fra udgravningen bestod af store mængder af ornamenteret og uornamenteret keramik, flintredskaber og -affald, samt adskillige dyreknogler. [pic 1]

Fig 1: Geografisk placering af Orebjerg Enge (Blå prik)
Google Maps og Fund og Fortid

1. Tragtbægerkulturen og systemgravsanlæg

I det fjerde årtusinde før kristus skete der store forandringer over hele det Sydskandinaviske område idet man indledte et skift fra den hidtidige jæger-samler baserede økonomi og samfundsstruktur, til et udpræget bofast bondesamfund, hvis levevis var baseret på agerbrug og dyrehold. Dette medførte ikke blot radikale ændringer i økonomien, men især også i den sociale og symbolske kultur, hvilket kom til udtryk i intensivt megalitbyggeri, anlæggelsen af systemgravsanlæg og kulthuse, samt spektakulære fund og deponeringer.  Det rituelle liv fik stor betydning for den tidlige bondekultur (Sparrevohn  2009 s. 45).